Viden til Tiden - Samarbejde med DJØF Efteruddannelse



Kompetencemægleren er blevet samarbejdspartner med DJØF Efteruddannelse om nyskabelsen VIDEN TIL TIDEN - situationsbestemt uddannelse.

VIDEN TIL TIDEN er en helt ny metode at tænke og gennemføre situationsbestemt uddannelse i store og små organisationer. Metoden bidrager til at målrette og effektivisere Kompetenceudvikling.

VIDEN TIL TIDEN er kompetenceudvikling tilpasset de faktuelle og fremtidige behov i organisationen. Det vil sige dét, som er relevant i den aktuelle situation - alt andet er skåret fra. Derved opnås større udbytte og mindre ressourceforbrug.

VIDEN TIL TIDEN anvender de virkemidler, som giver størst effekt for organisationen i den aktuelle situation. Dvs. at et udviklingsforløb kan indeholde mange forskellige indlæringsformer.

VIDEN TIL TIDEN omfatter tre elementer: MÅL, PROCES samt EFFEKT.

MÅL: "Hvis du vil vide, hvor du skal hen - må du vide, hvor du er!"



Før en udviklingsproces igangsættes, skal de relevante mål kortlægges. Derfor er det essentielt at være præcis i behovsafdækningen - fordi det er her målene afdækkes og beskrives.
I Behovsafdækningsfasen anvender Kompetencemægleren en særlig metode, der afdækker og præciserer organisationens udviklingsbehov.
Metoden kommer rundt i alle hjørner og skaber et overblik over sammenhængene mellem behov og mål på den ene side; og relevante udviklingstiltag på den anden side. Metoden er baseret på en fortrolig dialog, hvor der sker en konkret kortlægning af behov. Dialogen afdækker samspillet - eller manglen på samme - mellem de organisatoriske processer og de menneskeafhængige processer. Samtidig vurderes de operationelle behov op mod de strategiske. Hvor det er relevant, udbygges dialogen med praktiske diagnoseværktøjer.
Behovsafdækningen fører frem til anbefalinger til udviklingsprocesser, som beskrives i et konkret handlingsoplæg.

PROCES: "Skinnerne bliver lagt, mens toget kører!"



I Eksekveringsfasen stilles DJØF Efteruddannelses store, professionelle uddannelsesapparat til rådighed: Sammen med organisationen sammensættes et unikt forløb. Både længde og omfang er fleksibelt, og kan variere fra korte forløb på bare få dage til processer, der strækker sig over en længere periode. DJØF Efteruddannelse sætter rammerne og sikrer, at den faglige viden passer til situationen og kommer til tiden.

VIDEN TIL TIDEN kan anvendes til såvel løbende faglig opgradering som til facilitering af forandringer - eller til begge dele samtidigt. Konceptet tager højde for "at verden flytter sig" - også under et udviklingsforløb. Derfor er konceptet så fleksibelt, at indhold og metode kan tilpasses undervejs.

EFFEKT: "Stik fingeren i jorden undervejs; så ved du, om du er på rette vej!"


I Evalueringsfasen gennemføres med en relevant og løbende evaluering, der sikrer at mål og effekt nås. Alle forløb i VIDEN TIL TIDEN afsluttes således med en opfølgning, som fokuserer på den opnåede effekt i hverdagen.

Læs mere på http://www.djoef.dk/online/view_Folder?ID=16632&fht=nvh&virk=2 .