Mindfulness
Vores kompetencepartner - Domæne4 - er aktuel med et nyt tilbud til mindfulness træningskursus.
Mindfulness - på jobbet og privat
For at fejre at vi har fået skønne nye lokaler i Ole Suhrsgade nr.13, København K, tilbyder vi et mindfulness kursus til en kraftigt reduceret pris.
- Kurset er for dig, der lever et aktivt og udfordrende liv.
- Det er for dig, der stiller høje krav til dig selv - både i arbejdslivet og privat.
- Det er for dig, der vil leve et liv i intenst nærvær, og ikke stiller dig tilfreds med blot at overleve.
- Det er for dig, der vil have styringen i eget liv.
Prisen er 2.000 kr. for 6 gange af 2 timer. Når du har gennemført kurset har du mulighed for at deltage på vores åbne hold, der vil afholdes en dag pr. uge. Vi starter to hold op inden for den nærmeste fremtid:
Tirsdage - Start 31. august kl. 16 - 18. Herefter 7. september, 14. september, 21. september, 28. september, 5. oktober. Alle dage Fra kl.16 - 18.00.
Onsdage - start 15. september 16.00 - 18.00. Herefter 22. september, 29. september, 6. oktober, 13. oktober og 27. oktober. Alle dage Fra kl.16 - 18.00.
Hvad er Mindfulness?
- Mindfulness handler om at træne evnen til at være til stede og nærværende i nuet på en anerkendende og ikke dømmende måde.
- Mindfulness handler om at få det bedste ud af hvert øjeblik i dit liv.
- Via meditation og yoga vil du kunne træne din evne til at være bevidst nærværende. Først og fremmest til glæde for dig selv men også de mennesker der er i dit liv.
Lær at håndtere udfordringerne i dit liv
Kurset giver dig en ny mulighed for at tackle livets udfordringer med ro og klarhed. Udfordringer er en naturlig del af livet og ikke et problem i sig selv - det afhænger helt af, hvordan du vælger at møde og forstå dem.
Mindfulness giver dig et bedre overblik over de tanker og følelser, der optræder i sindet her og nu. Det giver dig en større selvkontrol, så du ikke så let lader dig rive med af de tanker og følelser der opstår, f.eks. når du er under pres.
Mindfulness giver ro i sindet fordi man lærer at se tanker og følelser som mentale begivenheder. Begivenheder som vi kan vælge at lade passere eller holde fast i.
Kursets opbygning
Kurset er bygget op om følgende elementer:
• Guidet instruktion i forskellige mindfulness meditationer
• Hatha yoga
• Daglig træning hjemme
• Cd til træning hjemme
Der vil være både yoga og meditation i hver session.
Der er kun 10 pladser på kurset, så hvis du kan genkende dig selv i noget af det ovenstående, eller ville ønske du kunne, så kan du melde dig til ved at sende en mail til
jens@domain4.dk
www.domain4.dk
Undervisere vil være Cand.psych.. Jens Bregengård og Cand.pæd. Helle Øbo, begge er certificerede mindfulness trænere.
